IMG_6287

Jeg har altid været glad for at være ude, ude i naturen. Mine første erindringer med blomster, er fra jeg var omkring 10 år. Der blev plukket løs af grøftekantens forskellige blomster, som herefter blev nøje studeret og læst om i bogen “Den Danske Flora”. 

Sidenhen blev, der i min ungdom, tørret blomster i rå mængder. Det foregik i min første lejlighed, med en underlig “duft” tilfølge…. hvilket man så blev klogerer af.

Jeg slap aldrig drømmen om at arbejde med blomster, men af forskellige årsager skulle der en omvej i livet til før jeg i 2008 begyndte min uddannelse til florist. Siden har det taget fart og i dag søger jeg stadig mere viden i faget og samtidig elsker jeg at dele min viden med andre. Inden for blomsterfaget kan man vælge at gå i mange forskellige retninger. Jeg har valgt at arbejde som freelance underviser, holder blomsterdemo’s for både private og professionelle. Jeg arbejde både her i landet og i udlandet, og det er jo altid nemt at skabe gode relationer når vi har samme interesse.

At deltage i konkurrencer inden for faget er også særdeles givende og udviklende. Jeg er pt. i gang med at tage uddannelsen til dommer inden for blomsterfaget og det er en spændende proces.

I 2018 udgav jeg sammen med min skønne kollega og veninde Glennie Thiel, bogen ” It’s the Most Wonderful Time of the Year”. En virkelig lækker bog med masser af inspirerede billeder og teknikker. Bogen er i juledress men langt de fleste konstruktioner kan bruges hele året. Bogen kan købes på www.glenda.dk

Har du lyst at lære lidt mere selv men ikke syntes du kan finde tid for et kursus i den virkelige verden…? Måske kan du rigtig meget men ønsker mere inspiration..! Jeg har lavet et online kursus som du kan følge helt i dit eget tempo når du har tid. Der er online kurser af både kortere og længere varighed. På kurserne lære du hvordan du laver forskellige binderier ved hjælp af forskellige teknikker. Der er også kurser der indeholder mere teori hvis du ønsker at få mere viden om teorien bag et design eller måske opfriske det du engang har lært. der er kurser hvor du efter gennemførelse vil modtage et diplom på at du har gennemført kurset. Du finder mere info om de forskellige kurser der allerede er lagt op, under online kurser, som leder dig direkte til min online skole. Hold øje med siden eller tilmeld dig mit nyhedsbrev. Du er også velkommen til at være endel af facebookgruppen Floristen – online kurser, hvor jeg lægger info op når der er nye online kurser i skolen.